Vi har brug for en bindende biodiversitetslov

Den frie, vilde natur og biodiversiteten er truet. Økosystemer bryder sammen, og arter dør og forsvinder i et uhørt højt tempo. Det skønnes at jorden har mistet halvdelen af sit vilde dyreliv indenfor de sidste 40 år Adskillige rapporter viser at verden ikke siden dinosaurernes uddøen er så mange dyrearter forsvundet så hurtigt som i dag. 1 million arter lige nu er truet af udryddelse på verdensplan, og i Danmark hver 4.pattedyr og i alt 42% af de vurderede arter truede, og der er fortsat tilbagegang.

Hvordan kan vi tillade os at udrydde dyrearter, ødelægge naturtyper og ødelægge livsgrundlag for så mange mennesker? Vi mennesker er en del af naturen, men mange af os har mistet kontakten til naturen, og føler os i høj grad ikke længere som en del af den. Vi overser at vi har brug for naturen både fysisk og mentalt. Vi har gjort os til hersker over den, og ødelagt den uden af tænke på de omkostninger det medfører på den lange bane. Vores næste generationer får en fattigere verden af leve i, hvis vi ikke ændrer kurs nu.
Her i tiden med corona har mange flere mennesker oplevet glæden ved naturen, mange flere har været ude i naturen, mennesker har mødtes i naturen, gået ture og været sammen på nye måder.

Naturen giver os også mentale vitaminer. Vi går i naturen. ”Vi hører måske en gren knække, det knaser, eller en fugl, der rasler i busken. Og alt imens får det system, som sorterer i informationer i hverdagen en pause”, siger Ulrika Stigsdotter, professor ved Københavns Universitet.

Vi har i vores fortravlede hverdag så meget brug for afkobling, og også derfor skal vi værne om naturen for naturens skyld, for vores egen og for vores fremtidige generationers skyld.

Vi er et af de lande i EU med den ringeste naturbeskyttelse og sammen med Bangladesh er vi det mest opdyrkede land i verden Begge dele har helt mærkbare konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Eksempelvis er 11 arter af dagsommerfugle forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år. Bestanden af viber og sanglærker er faldet med henholdsvis 76 pct. og 65 pct. siden 1976. 50 af de 287 vildtlevende arter bier er ikke set siden 1974. Derudover viser den seneste NOVANA-rapport, Naturstyrelsens program for overvågning af Danmarks natur, at de danske skove har det elendigt. Vi har 6,1 m3 dødt ved pr ha skov, hvor vi skulle have 30 – 50 m3 for bare i nogen grad at støtte biodiversiteten, og 130 m3 hvis vi havde urørt skov. Da mange fødekæder starter i dødt ved, bl.a. vores insekter har det store konsekvenser for fugle og resten af vores liv i skoven, hvor 62% af de truede arter lever. Faktisk lever 44% kun i skovene.

Ifølge DN og WWF opfylder Danmark ét af FN´s 20 Aichi mål nået, 1 er på vej og 7 mål er i tilbagegang, hvoraf det ene er mål 11 som omhandler naturbeskyttelse. Dette er på trods af målene skulle være nået i 2010, hvor de ikke var nået, og fristen blev udsat til 2020, hvor det altså stadig står meget skidt til.

Frie Grønne ønsker en Biodiversitetslov, som fastsætte nationale mål og delmål, som sikrer, at mange år med tilbagegang i arter og naturtyper vendes til fremgang. Biodiversitetsloven skal rumme konkrete målsætninger for den danske naturpolitik frem mod 2030, som sikrer en rig, mangfoldig og vild natur. Målsætningerne skal omfatte både mål for naturarealet, for kvaliteten af naturen og for beskyttelsen af arter og naturtyper. Loven skal desuden sikre, at naturpolitikken udformes i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger, og sikre opfyldelse af mål i EU᾽s biodiversitetsstrategi og FN᾽s globale biodiversitetsmål.

Frie Grønne mener, at der er brug for akutte, seriøse svar på natur- og biodiversitetskrisen. Alle forskere siger, at der er behov for mere plads. Mere plads er afgørende for naturen og alle de liv, dyr og planter, som vi deler planeten med. Det gælder både til lands og til vands. Derfor foreslår vi helt konkret, at der indføres en egentlig biodiversitetslov i Danmark inspireret af klimaloven.

Loven skal som minimum indeholde at vi senest i 2030 har 1/3 af landarealet som beskyttet natur. Heraf skal 2/3 gøres til naturzone, hvor biodiversiteten har førsteprioritet, hvilket betyder, at der ikke må foregå kommerciel produktion. Vi skal også i 2030 skal 1/3 af havarealet som beskyttet natur. Heraf skal 1/3 være beskyttet mod alle former for udnyttelse og fungere som et videnskabeligt referenceområde. Vi har brug for områder, hvor havnaturen for lov at udvikle sig frit, så vi får målepunkter som grundlag for hvordan vi håndterer resten af vores hav.

Senest i 2030 skal al statsskov (ca. 110.000 hektar) være udlagt som urørt skov. Heraf skal 75.000 hektar være udlagt til urørt skov i 2025. Ydermere skal mindst 50.000 hektar privat skov udlægges til urørt skov senest i 2030. Der findes i privatskove allerede nu store flotte biodiversitetsområder, som vi skal bevare.

På nuværende tidspunkt lever vores nationalparker ikke op til de internationale standarder, en stor del af vores nationalparker er landbrugsjord og byer. Frie Grønne vil senest i 2025 skal det være indskrevet som et krav i nationalparkloven, om at eksisterende og nyudnævnte nationalparker inden for 5 år lever op til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN᾽s internationale kategorisering af nationalparker, kategori II, hvilket dækker over at områder skal være rene eller næsten rene naturområder.

Senest i 2050 skal alle naturtyper, hvor det er fysisk muligt, have gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at vi vil have sikret at beskyttede områder rent faktisk er beskyttede. F.eks. er 1/3 af Natura 2000 reelt landbrug. I Natura 2000 områder i havet, fiskes der, og også med bundtrawl, som vi ved skader havmiljøet. Biodiversitetsloven skal sikre en reel beskyttelse.

Loven skal pålægge myndighederne at overvåge arter og naturtyper, så der kan opnås troværdig information om arters og naturtypers tilstand. Uden et reelt billede af naturens udvikling kan vi ikke træffe de foranstaltninger og den lovgivning, som der er behov for.

Biodiversitetsloven skal pålægge myndighederne at gennemgå, identificere og fjerne regler og incitamenter, som svækker biodiversiteten.

Loven skal sikre at de statslige og kommunale natur- og skovarealer primært forvaltes med biodiversitet for øje, og dermed ophæves Naturstyrelsens landbrugspraksis også øjeblikkeligt, og loven skal have hjemmel til udlæg af naturnationalparker både på land og til havs.

Biodiversitetsloven forpligter Danmark til at de internationale målsætninger som vi har tiltrådt både i FN og EU regi efterleves.

Frie Grønne ønsker at Biodiversitetsloven sikrer et permanent, uafhængigt og forskningsbaseret Biodiversitetsråd, jf. modellen for Det Økonomiske Råd eller Klimarådet. Biodiversitetsrådet skal kunne tage emner og temaer op af egen drift samt udstyres med et fagligt relevant sekretariat. Rådet skal løbende foretage en faglig vurdering af, hvorvidt den til enhver tid siddende regerings naturindsats er i overensstemmelse med målsætningerne i biodiversitetsloven og Danmarks internationale forpligtelser.

For at sikre en ambitiøs indsats og for at anskueliggøre, om Biodiversitetslovens aktuelle indsats lever op til målsætningerne i biodiversitetsloven, bør biodiversitetsloven udstyres med konkrete delmål, som kan understøtte den nødvendige fremdrift i arbejdet. Det foreslås, at biodiversitetsrådet løbende vurderer regeringens indsats og kommer med konkrete anbefalinger til den fremadrettede indsats, sådan som man bl.a. kender det fra Klimarådets arbejde på klimaområdet.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelsen af en biodiversitetslov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *